Onsdag den 25. 9. 13.
Vi er nu nået til Port Douglas og jeg ved snart ikke hvordan det kan beskrives. Turen var ikke lang, vel 250 km. men det var svært at køre fra Mission Beach South.. Det var for mig paradis på jord. Dan synes stadig det er Tyttebærvænget. ;) På vej herop kørte vi ind og så Paronella Park. Det er en spanioler der i 1920 købte et stk. land for 120 A dollars. Han tog tilbage til Spanien, blev gift og bryllupsrejsen gik til Aus. Han lavede parken i kærlighed til sin kone og børn og det står som dengang. Rimelig forfalden, men historien er utrolig og der er meget smukt. Stedet bliver stadig brugt som baggrund til bl. a. Bryllupsbilleder. Ofte af asiatere.
Nå, men turen herop var som alt andet smuk. Vi kørte i sukkerrørsplantager, og dem er der mange af! De høster og sår igen hele tiden, for vinteren her er ca. 16 - 18 gr. Når de er høstet, er de helt skåret i stykker, og transporteret i små nuttede togvogne med små lokomotiver. Det ser sjovt ud. Vi kørte i regnskov og udtørrede områder. Og de smukkeste kystlinier. Cairns er en stor og driftig by, som er rimelig trafikeret kl. 16. Vi kom til en hyggelig rolig Campingplads hvor vi føler os godt tilpas.
I dag - torsdag - var vi på en tur til det nordligste punkt i Austalien hvor du kan komme uden 4-hjulstrækker. Det hedder . Vi kørte først ca. 50 km. Igen i sukkerrørsplantager og turen er helt omkranset af bjerge med regnskov. Så frodigt og med så mange grønne nuancer man ikke forestiller sig. Vi har heller ikke troet at palmer kunne have så mange farver. Lige fra helt lys grå, alle grønne farver til helt bordeaux. Så flot. Vi kom til en flod, Maintreez River og sejlede over med en kabelfærge. Der er advarselsskilte mod krokodiller og kassowirer overalt. Vi kørte så bjergkørsel med Stillehavet på højre side og i tæt tæt regnskov. Helt uvirkeligt. Det er første gang jeg synes bilen var 4 m. for lang. Den er nogle steder et skrummel at parkere med. Vi kom til en plads hvor jeg skulle parallelp. og trinbrættet bagpå ramte en andens hjul. Heldigvis ingen skade. - vi gik ned til stranden og så regnskoven gro helt ude i Stillehavet. Det kaldes mangroven og det var utroligt at se de kraftige rødder på regnskoven. Der var advarselsskilte mod krokodiller, men nogle er altså lidt dumme. De soppede helt henne hvor de lever og lod som ingenting. Det er jo ikke for sjovt der er skilte med lange forklaringer overalt.
Så syntes vi jo vi havde oplevet det hele og troede det var det. Men vi fortsatte til et udsigtspunkt hvor vi bare blev helt stille. Og det sker jo ikke så tit. ;) vi stod højt oppe og så ned på regnskoven, palmer og udmundingen af . Det var så betagende og farverigt. Kridhvid strandsand, havet i alle grønne og blå farver der hele tiden skiftede, den farverige regnskov og himlen med få hvide skyer. Naturen overgår altså nogle gange fantasien. Det tog et godt stykke inden vi kom videre.