Vi tager til Australien

Birthe K. og Dan E. Christiansen

P.t. på vej til og senere på tur i Australien
Vi kan træffes via Skype og FaceTime
birtheogdan@gmail.com

Den blå sø - fredag 11-10-2013

2013-10-12 20:56
Fredag den 11.10.13.
Vi kørte idag fra Robe til Mt Gambier. Det var en smuttur på 160 km. Vi boede på en Campingplads som lå på en forlængst udslukt vulkan. Det var lidt højt oppe og der var en meget smuk natur og udsigt. Lene og Kent ville en tur til South Australia, for så havde de været i 5 stater. 
Vi tog turen til vulkan-søen som er meget smuk. En helt speciel smuk metallisk grøn-blå farve. Den ændrer sig to dage i November til en koboltfarve, som også er smuk. Ingen ved hvorfor, men det er et af naturens luner. Mærkeligt!
Vi gik rundt ved kanten og fandt ud af at der faktisk er tre vulkanhuller. Man bliver klog af at læse plancher.