Vi tager til Australien

Birthe K. og Dan E. Christiansen

P.t. på vej til og senere på tur i Australien
Vi kan træffes via Skype og FaceTime
birtheogdan@gmail.com

Lørdag

2013-09-14 23:11

 

Hej igen alle mand. 
Så har vi fredag d. 13.9. Tror vi nok. ;) nej pjat, men dagene går ligesom lidt ind i hinanden. 
Det er godt nok en ferietur med masser af oplevelser og nogle føler vi, vi halser lidt efter. De er dæleme hurtige de yngre. Ja, ja helt unge er de jo ikke mere. Især om morgenen synes vi vi drøner rundt inden vi skal fra pladserne. Der skal lukkes for toilet, strømmen skal tages, vand fyldes på, spildevand tappes og toilet...........når det er gjort tror vi vi er klar og kører. Efter første sving lyder der forskellige drøn. Så har jeg glemt at låse en låge, køleskabsdør, microovn eller hvad ved jeg. Selvom jeg har garanteret Dan at det er gjort. ......jo, jo vi er campister. Vi har fået os en overraskelse, da en kost kom flyvende gennem kabinen. Og da vi skulle handle ved et supermarked og Dan skulle om i bag. Hans kommentar var: for satan da....og så lå der kaffe overalt. Nå, men det var mest i begyndelsen og nu går det hele fint. :) og vi nyder det meget!!!! Det er lidt sjovt at have sit hus på ryggen.
I Irland har de et begreb som hedder The travelling People, og det er ofte romaer eller indvandrere som bor i campingvogne. Det tror jeg godt jeg kunne i et år, men det fik jeg nok aldrig Dan til. Jeg synes det er helt rart at leve så primitivt. Jeg har altid sagt til Dan, at på min gravsten skulle der stå: hun leder stadig. Og det gør jeg ikke mindre her. Rodehovedet er her stadig. ;). ;)
I tirsdags besøgte vi et koalahospital i Port Macquarie. Det var ikke så stort men en god oplevelse. Det er frivillige der driver det og det var velfungerende. Der var en koala der er ca. 10 år, som kun har tre ben pga trafikulykke. Flere år efter var den kravlet op i et træ og faldt ned. Slog øjet og har nu kun et. Ja, Carsten nu griner du nok! 
Desværre har Lene og Kent haft problemer med bilen. Den drikker olie som andre drikker øl. Så vi håber de finder ud af problemet uden at bruge flere dage på det. 
Vi overnattede i Nambucca Heads på en Campingplads helt ud til Stillehavet. Der er pragtfuldt og en utrolig smuk natur. Der er bare 10 m. træer og buske og så var der den bedste strand.
Onsdag tog vi på tur i området. Der er en smuk lagune og en lang dæmning med fortov kantet med store natursten og betonblokke som bølgebrydere. Alle sten på alle sider var overmalet med hilsner og minder. Vi troede i starten det var graffiti, men talte med nogle lokale og fik at vide det var en slags mindeplads. Nogle havde brugt stenen til at lave det flotteste maleri og en fortælling om hvordan de havde mistet deres to børn i trafikulykke. Andre sagde tak for en fantastisk ferie. Det havde en dansk familie bl.a. gjort. En anden sten havde en messingplade på, hvor forældre fortalte at deres søn var døbt i havet - baptist - og mistede livet næsten samme sted som 15 årig. Det var meget tankevækkende at se, og satte følelser igang. 
Torsdag var vi i Dorigo Nationalpark. Den bestod af regnskov. Der var et center som beskrev forholdene for vegation og dyreliv. Det var interessant. Der var en platform som de kaldte skywalk. Vi gik lige ud i luften og kunne selvfølgelig se utrolig langt ned og ud. Det var altså ikke alle der kom helt ud. Det er s.. da livsfarligt. Vi gik en pæn tur i regnskoven, og Lene og Kent for vild. De troede de kunne skyde genvej.
Vi overnattede i Coffs Haerbour hvor fam. Sebelius allerede var ankommet dagen før. Det var et underligt sted at være. Der var ænder og mange kænguruer overalt. Da vi begyndte at spise, blev de interesserede i os. Pludselig blev især en ret nærgående og spiste af Emils tallerken. Der gik ca. 30 sek. så havde vi hele fam., tallerkener, gryder uuttíog Potter med mad i vores vogn. Vi var ved at vælte af grin. Så gik der 1 min. så stod Lene og Kent også inde i bilen. Vi syntes de var nogle krystere. Så kom den grådige kænguru hen til os, og pludselig var bilen fyldt med os alle ni. Vi var ved at dø af grin. ;) Og Emil var lidt stolt over at have delt sin aftensmad med en kænguru.
I morgen har vi planlagt et besøg på et kulturcenter for aboriginere og en gl. By der hedder Grafton.
Ha det godt alle sammen - og tak for hilsner. Kh os
 
Create a free website Webnode