Vi tager til Australien

Birthe K. og Dan E. Christiansen

P.t. på vej til og senere på tur i Australien
Vi kan træffes via Skype og FaceTime
birtheogdan@gmail.com

noter fra onsdag 2/10/13, først lagt ind i dag p.g.a manglende netforbindelser i Outback'en

2013-10-05 17:55
Onsdag d. 2.10.13.
Et lille kort resume af de sidste dages oplevelser.
Som beskrevet før, var vi på Green Island i søndags. Skønne tur. Desværre blev Lene temmelig forbrændt bagpå. Det var - er - en desideret forbrænding. Det gør forbandet ondt og hun har stadig store vabler. Børnebørnene synes det er så synd for deres moster - og det gør vi andre også. Så rygsækken bæres nu foran! ;) Som en rigtig kænguru.
Mandag havde vi forberedt,skulle bruges på oprydning og pakning af kufferter, for vi skulle aflevere vores "hjem" i Cairns tirsdag formiddag kl. 9.00, for vi skulle flyve til Alice Springs kl. 11.20. Det er sgu til at få stress af at skulle pakke alt ned og overholde vægten - altså kufferternes! 
Og så har vi fundet ud af at vi nok er lidt påholdende i nogle tilfælde. Vi havde altså mange ting så som mad, sæbe, køkkenting osv. tilovers da vi skulle videre. Vi syntes det er træls at smide så mange ting væk, eller stille til fri afbenyttelse. Vi havde ellers prøvet at købe afmålt, men det er svært. Men det er også svært at få plads til barbecuesovs, ris, mel, stanniol, opvaskemiddel, vaskepulver osv. Altså vin og øl, da satte Dan den betingelse, at det skulle han nok gøre hvad han kunne for at få drukket inden afgang. Det lykkedes, med Peter og Kents hjælp. 
Vi tog ind til Cairns og mødtes med Lene og Kent og fik frokost. Derefter gik vi over til et offentligt og meget lækkert badeland med udsigt ud over Stillehavet, hvor ungerne badede og hyggede sig. 
Tirsdag skulle vi så flyve til Alice springs. Og vi var så spændte alle sammen. Selvom Dorte og Peter har været her før, glædede de sig til at gense stedet. Vi havde en meget smuk flyvetur hvor vi tydeligt kunne se det røde landskab. Få snorlige asfalterede veje, helt røde veje, udtørrede floder, bjerge og store klipper. Alt var synligt. Vi landede og var blevet advaret mod fluer. Og det var der! Det er ikke så rart. Det er varmt her ca. 30 - 35 gr. men luften er tør, så det er til at holde ud. 
Vi blev kørt til vores campere og skulle så ud og handle ind. Underligt at købe hvad man lige havde smidt ud. ;) Vi fik lige en brat opvågning da vi kørte gennem byen. Det giver altså et stik i hjertet, når man ser aboriginere gå rundt og absolut ikke har det godt. Usoignerede, triste i blikket - eller helt slukket - og knap har råd til at handle. Problemet er velkendt over hele verden med minoriteter, men det gør det ikke lettere at se på. 
Onsdag, d. 2.10.13.
Vi var installeret, og skulle være kørt kl. 7 for at se Uluru, Ayres Rock. Vores vandpumpe i bilen stod af, men kl. 9 kørte vi mod sydvest med nu pumpe. Sikken tur. 440 km. Næsten lige ud. Der er ikke andre veje, så man kan ikke køre vild. Det var en smuk rå natur der mødte os. Anderledes end alt andet. Vi har engang set noget i Arizona der måske kunne ligne. De flotte røde bjerge med de grønne nuancer fra træer og buske er et smukt syn. Og da vi så kom til Mt. Conner tabte vi lige kæben. Det er en kampesten som varierer i de røde farver. Smuk.
Senere dukkede Uluru op. Det lyder nok skørt. Men vi vidste virkelig ikke hvad vi skulle sige. Ord var endnu engang fattige. Den er meget smuk og speciel. Men samtidig blev vi lidt rørte over at se aboriginernes helligdom som vi har set så mange gange afbilledet og læst om. Det er stort. Vi kom på plads på campingpladsen og skulle køre herfra kl. 17.30 for at se solnedgangen over Uluru. Det skete kl. 18.46 og var smukt. Uluru forandrede hele tiden farve og skyggerne ændrede sig. Vi var der sammen med ca. hundrede andre. Der var lidt en stemning af noget højtideligt.
Py ha, jeg kommer lige i tanke om at vi skal op kl. 4.30 og køre i 45 min. for at se solopgangen over stenen. Så ved I hvad, vi skrives ved. Godnat du. 
torsdag d. 3.10.13.
Vi sidder nu i ørkenen foran camperen og får frokost. Vi fatter knap hvad vi har oplevet. Jeg prøver. Kl. 6.28 stod solen op og sendte det flotteste uforklarlige sollys på Uluru og farverne var så smukke. Hvad skal man sige? Det var så kæmpe en oplevelse og næsten helt unaturligt at iagttage hele farvepaletten. Det var rørende og satte mange tanker igang. Bl.a. tænker man automatisk på alle de mennesker som mere eller mindre frivilligt har måttet flytte derfra. 
Vi gik en dejlig tur ved klippen og så bl. a. En naturlig swimmingpool når der er vand. Vi er jo i dryseason så vandet er begrænset. Der er knastørt overalt og meget varmt, men der er altid lidt vand i poolen. Dyr bruger det til at drikke af, så det er og har altid været et oplagt jagtsted. Abo. henter også vand der. 
Vi så hulemalerier som fascinerer mig meget. Utroligt de kan bevares og tydeligt at de har en fortælling. 
De unge gik Uluru rundt - 11 km - og børnebørnene var seje og klarede det også. De voksne var de mest trætte da de kom hjem, ikke mindst pga. varmen. De havde set mange hellige steder og set et ansigt af en indfødt i en hule hvor de bor. Mange steder er fotografering forbudt, fordi der er mange hellige steder.
Desværre har Dorte og Peter haft problemer med bilen. Ingen afløb fra vasken og et køleskab der ikke fungerer. I 30 gr. Varme. Flot. De har været ved mekaniker, men han kunne ikke hjælpe dem. Så vi hjælper hinanden og det går ok.
Ja, nu blev det igen dobbelt så langt som tænkt, men I kan da nøjes med at læse hver anden linie. 
Ha det godt alle sammen. Kærligst os to gamle.
Vi ventede til alle de andre turister var væk, så kørte vi 3 min. og holdt på den smukkeste plads i verden. Lige ved siden af Uluru. Vi slog vores borde og stole op og sad helt alene i verden og nød vores morgenmad og kaffe. Herligt. Vi var lidt stille - tro det eller lad være - og var helt alene sammen med solen og naturen. 
Fantastisk.
Det er godt nok aboriginernes nationalpark nu, men hvem synes det er sjovt at være turistoffer. Der bor ca. 150 abo. ude i bushen og lever som de altid har gjort. Af fangst, bær, larver, græshopper osv. og laver nogle forskellige håndarbejder som sælges på kulturcenteret. Det besøgte vi også, og det var meget informativt. De har kontakt til de offentlige myndigheder, så vi håber og tror der er er sikkerhedsnet under dem. 
Højdepunkter i dag har været solopgangen som vi aldrig vil glemme og abo. kultur og historie. Spændende.!