Hej alle.
En kort briefing om hvordan vi har det. V har det alle fint og synes det her er en fantastisk oplevelse. Vi ser ting vi ikke havde forestillet os, og vi synes australierne er et meget imødekommende folkefærd. De er ikke blege for en sludder, og de har en speciel attitude - lidt ala Crocodille Dundee - det går jo nok altsammen. De slutter ofte samtaler af med : No worry. De har ofte en lidt tilbagelænet facon. Gir det her overhovedet mening for andre end os?
Nå, men i går var vi på en fantastisk tur rundt ved Fingal Bay, Anna Bay og Tomaree National Park. Vi så kun to delfiner og vandet var bare koldt. Det var de mest fantastiske naturoplevelser og meget varieret. Laguner omkrandset af bjerge, rå klipper hvor bølgerne brød indover og en 35 km. Lang vandreklit som igen er givet tilbage til aboriginerne. Vi så også en kirkegård som er etableret netop for at ære Aboriginerne. Den var etableret lige foran et nyt, flot villakvarter, så husenes terrasser og altaner havde udsigt til kirkegården som var i klitterne og bagved Stillehavet. Vi tror stedet er fredet, nu hvor Australierne er ved at rette op å nogle af de fatale fejltagelser der bliv gjort mod Aboriginerne.
Mange egennavne bærer tydelig præg af aboriginerne, f.eks. Kurri-Kurri, Wollombi og Toowoomba. Koala betyder f.eks. grå pels. Navnet kænguru er der et sagn om. Den hvide mand spørger en aboriginer om, da han ser en kænguru, hvad det er for et dyr. Abor. Svarer: kænguru. På deres sprog betyder det: hvem er du! Hvorefter den hvide mand tror han siger: det er en kænguru! Lidt sjovt, ikke? Trods fejltagelsen er navnet stadig ikke ændret.
Det blev da vist lidt omfattende. - I dag forlod vi Port Stephens og kørte til et Koala Hospital som ligger i Port Maquarie. Der har været vist en tv udsendelse derfra for ca. 1 år siden. Den har Anna, Julie og Emil huske, og de kunne gense en koala som havde mistet et ben, men klarer sig godt. I mellemtiden er den faldet ned fra et træ, og har slået øjet. Så nu har den kun tre ben og et øje. Der er ingen grænser for de tre børns omsorg. De krøllede helt sammen da de så ham.
Vi er nu ankommet til Nambucca Heads. Det er en dejlig Campingplads der ligger helt ud til Stillehavet. Det bliver dejligt at falde i søvn til lyden af havets brusen. Dorte, Peter og børnene blev i Port Maquarie, og så mødes vi igen om en eller to dage.
I morgen har vi planlagt en tur til en lagune, bade i Stillehavet og shoppe. De næste dage har vi planlagt en tur til en naturpark, kulturcenter for Aborigianere, vandfad og et besøg i Nimbin - som er en hippiby. Nu må vi se hvad det er. Var det noget med nogle hashkager?
Nu må I alle have det rigtig godt og hils omkring Jer.
Kærlig hilsen os