Onsdag, den 18.9.13.
Tirsdag: Vi sidder lige nu på den mærkeligste færge på vej til fastlandet - som jo er en ø - fra en dagstur til Frasier Island. Det er verdens største sandø og det var fascinerende. Det er svært at finde ord for alt hvad vi oplever, for det er bare så utroligt det hele. Her er vilde dingoer, børnene må højst være fem meter fra voksne og helst skulle de i hånd.
Vi har set et vrag fra 1920'erne og der er flere myter om det, som jeg ikke vil kloge mig på her. De unge har badet to gange i dag. Den ene i en ferskvandssø der var midt på øen og anden gang i en slags flod med kun lidt vand. Strømmen er så stærk at de kunne flyde ud mod havet. Det var gode oplevelser. Vi har haft den mest tough køretur med en speciel bus - tysklandsk opfindelse med træk på alle fire hjul. Han startede med at sige vi SKULLE tage sikkerhedsseler på for, ellers landede vi i loftet. Ja, ja tænkte jeg, overdrivelse fremmer forståelsen. Men det passede. Vi fløj "den onde lyne mig rundt på sæderne". Jeg tænkte det var for sjov- og kun i starten, men du milde vi har aldrig prøvet noget lignende. Der er kun sand at køre i, og der var meget dybe huller og skrænter. De håber snart på lidt regn, for ellers er det umuligt at køre. Der var flere 4 hjulstrækkere der sad fast og en trak "vi" fri. Det var helt vildt.
Vi kørte også langt på stranden og pludselig stopper de foran nogle fly. En pilot træder ind i bussen og snakker, snakker og snakker. Han prøver at sælge flyture og jeg tænker ja, ja ingen interesse. Pludselig rækker Dan fingeren i vejret og siger: jeg vil godt med. Jeg var ved at dåne. Sådan en lille pisæske. To andre sagde også ja. Dorte havde lige en snak på 30 sek. og alle unger ville godt med. Så seks fam. tog lige en lille flytur over Fraser Island. Og vi andre kunne godt undvære den udfordring. Kent der ikke er helt vild med at flyve: det er første gang vi er helt skilt ad! De havde en rigtig flot og spændende tur med meget turbulens. Under turen spørger Emil: morfar,synes du ikke også det er sjovt? Så har det været hver en dollar værd. De var helt høje da de landede.
Om mandagen var vi på hvaltur. Vi sejlede ud fra Hervay Bay og var spændte på hvor meget vi ville kunne se. Vi var utrolig heldige - igen - for vi så mange hvaler. Det er pukkelhvaler der er på vej sydover med deres kalve. De kan veje op til 30 tons og blive ca. 15 meter. Vi var alle jublende da vi mange gange så dem komme oven vande så vi kunne se de store bugfinner og den hvide og sorte bug. Aldrig har vi skudt så mange billeder af vand. Det er meget svært at ramme sekundet. Vi fik taget gode billeder, også af halen. Da vi så småt var ved at sejle tilbage fandt de et sted med meget aktivitet. Der var flere der legede og hyggede sig i vandet lige ved os. Og om man er fisker eller ej, så er det altså stort at se en kæmpe pukkelhval springe helt op ad vandet 15 m. fra en. Den er KÆMPE og man synker lige en ekstra gang, for bare den ikke rammer båden når den dykker. Jeg følte båden var meget lille. Jeg spurgte en fra båden, om de aldrig havde uheld eller om hvalen så os som fjender? Svaret: nej da, og vi har aldrig haft uheld. Hvor dum kan man være. Havde han svaret ja, ville han måske tro jeg var blevet panikslagen og havde lavet en scene. Det var jeg nok også. Jeg er ikke den store søulk.
Onsdag: Vi er nu nået 30 km. Nord for Rockhampton. Vi kørte 400 km. i dag og det er nu en fornøjelse at køre Mercedes. Den kører rigtig godt og vi skal bare passe på ikke at køre for stærkt. Naturen er skiftet til at være meget støvet, tørke, flodløb der er lidt udtørrede, lidt bushagtigt. De fleste huse står på pæle og der er store vandtanke til hvert hus. Her er appelsin, ananas, kokos, banan, avokadoplantager. Og hvad har vi. :) Og så er der vejarbejde overalt. Vi har også hørt at finanskrisen ikke har været særlig mærkbar hernede. De har ihf råd til vejarbejde.og sikke anlæg. Vejnettet både over og under jord og vand, er bare gennemført flot ved Brisbane.
Det er også spændende at se alle de store lastbiler. De kaldes roadtrains. De er så flotte, og jeg håber jeg kan få lov at sidde i sådan en inden jeg forlader Aus. De største findes inde i Outbacken har jeg hørt. Hvis jeg siger jeg kommer fra Danmark, prinsesse Mary, lille Havfrue osv. kan det være det lykkes.
Og til alle de royale: Dorte og Peter talte med en dame sher til morgen og hun fortalte at deres børn har gået i skole med Mary og hendes søskende. Hun kendte den derfor godt, og sagde at det var en rigtig god familie Mary kom fra med tætte relationer. Det er nok derfor hun er så god en mor og kone som hun er - for det står nemlig i Billed Bladet.
Her til aften var der en possam der hele tiden skulle snuse til vores fødder. Den ligner en lille vaskebjørn og er drønhurtig. Jeg ved ikke hvordan det staves. Den er på størrelse med en kat, og de andre synes den er noget så nuttet. ;) og så går her kalkuner rundt.
Ja det blev lidt af en smøre, men der er ingen læsepligt. Håber I alle har det godt - kærlig hilsen Birthe og Dan