Vi tager til Australien

Birthe K. og Dan E. Christiansen

P.t. på vej til og senere på tur i Australien
Vi kan træffes via Skype og FaceTime
birtheogdan@gmail.com

På vej til og i South Australia

2013-10-09 22:11
Tirsdag d. 10.10.13.
Vi har nu alle forladt campingpladsen og afleveret vores "hjem". Det er lidt vemodigt at sige farvel til steder man kun har haft super oplevelser, vel vidende ar der kommer vi nok aldrig igen.
Dorte, Peter og ungerne var i luften da vi ankom til lufthavnen. Den er så lille og intim at ikke engang Dan og jeg kan fare vild. Betryggende!
Vi landede i Adelaide kl. 15.40 efter at have sat uret 1 time frem. Så røg den morfar. ;). ;)
Vi skulle overnatte på hotel i Adelaide og det lå lige i centrum overfor Casinoet. Godt jeg ikke blev gamblet væk eller omsat til kameler natten over. Der var elevator på hotellet og Dan var nær ikke kommet med. Den var lidt hurtig. Og som han selv siger: Det er jeg ikke, og det er også derfor jeg drikker lanftidsholdbar mælk. Nå, men vi kom da over at være hotelgæster. Det bedste er nu badeværelset. Ellers er camping vist nok blevet mere os. 
Onsdag d. 11.10.13.
Vi fik vores "hjem" tilbage igen og det er jo rart at modtage en hel rengjort bil. Vi fik heldigvis en Mercedes som kun har gået 75.000 km. Den kører simpelthen som en drøm. Den sidste var næsten mage til, bare en VW. Jeg må sige at der er forskel. Den var mere løs i geledderne og havde også kørt det dobbelte. Vi bliver måske alle lidt løse med alderen. Og gearskiftet var ikke så godt som i denne. Jo, jeg foretrækker Mercedes. Gud fri mig vel hvor det lyder, når der står en gammel slidt Fiat hjemme i carporten. ;). ;)
Vi kørte til Barosso Valley efter at have handlet og fik frokost. Det var en smuk tur, men det kneb med tiden til at besøge vingårde. Vi fortsatte sydpå til en lille by der hedder Hahndorf. Der har et udpræget sydtysk udseende, og tysk musik lyder fra de fleste cafeer og restauranter. I tidernes morgen, boede der en del tyskere, og mange er i dag efterkommere af tyskere. Så vi har også været i Tyskland i dag. Bare en skam vi havde glemt tyrolerhattene. 
Senere ankom vi til campingpladsen Port Villunga i Aldinga, Den ligger ud til havet, og australierne siger det er her Winery og Ocean mødes. Det har været så smuk en tur hertil. Meget kuperet terræn og store, høje bakker. Meget frodigt og grønt. Alle blomster står i fuldt flor og temp. er 28 gr. Det er til at holde ud. Mange af de små byer vi er kørt gennem, har et præg af sydstat. Mange huse har altaner ud mod gaden i husets bredde, og med jerngitter med krummelurer og gesvejsninger. Det er da vist kun mig der ved hvad jeg mener.
Hovedgaderne er ofte meget brede og med træer.