Fredag d. 6.10.13.
Så er vi her igen. Vi kørte fra campingpladsen i resortet, og satte kursen mod The Olaga, Kata Tjuga. Det er en klippeformation 36 km. fra Uluru. Den er total anderledes end den store røde sten. Andre farver og former. De indfødte kalder den de mange hoveder.
Vi fortsatte til Kings Canyon, og det var en køretur på 460 km. Og det er næsten ligeud hele vejen. Vi var så heldige at se vilde dromedarer. Der er et underligt syn. Og utroligt at de kan overleve under de forhold.
Vi ankom til en lidt simpel Campingplads lige ved Kings Canyon. Vi kunne stå på pladsen og se solnedgang over bjergene. Det er altså fascinerende. Vi havde vores første familiemøde - det er vist meget godt klaret - derefter havde vi fællesspisning og en familiequiz. Anna synes det var fedt at skulle være på hold med en skolelærer! ;) ;) De sidste dage har vi været fælles om indkøb, for vi måtte handle ind til 4-5 dage i Alice Springs inden turen gik ind i Outbacken. Der er begrænset handlemuligheder, og priserne himmelhøje. Alene Diesel som vi alle skal bruge har en kæmpe literpris. Smart, ikke!
Lørdag d. 7.10.13.
Vi var tidligt igang pga varmen, og Dorte, Peter og ungerne havde planlagt en gåtur rundt på kanten af Kings Canyon - kaldet the Rim. Den var 11 km. Lang, og terrænet var både på sten og bjerge. Varmen var ulidelig. De startede kl. 8.00 og den tog 2,5 time. De var helt kørt ned da de ankom. De var mega tørstige og de sagde det havde været lige til grænsen
Ja, godt vi andre var lidt mere forbeholdne. Vi gik en tur ind mellem klipperne og der var så smukt. På et tidspunkt satte jeg mig på en klippe og lod de andre fortsætte. Det var som at være i paradis. Absolut helt ro. Ikke engang en fugl pippede. Det var kl. 13.30 og solen stod på sit højeste. Det eneste jeg så var firben. Da ville jeg ønske jeg kunne stoppe tiden! Da vi alle var samlede igen gik turen - 470 km. - tilbage til Alice Springs.
Lørdag d. 7.10.13.
Kørte efter gåtur i Kings Canyon mod Alice Springs. 475 km.
Søndag d. 8.10.13.
I dag er her saftsusemig varmt. 48 gr. så ja ja de fede må svede. Vi har ellers vænnet os til varmen, men er nødt til at planlægge aktiviteter efter hvor varmt det bliver. Vi var først på hjulene i dag kl. 10.15 og så er varmen altså godt igang. Men nogle dage er vi mødt til at tage den lidt med ro. Vi har jo oplevet så meget på forholdsvis kort tid så indimellem er harddisken fyldt op. Og det var en af de dage!
på turen fra AliceSprings - aner ikke dagen - prøvede jeg at spejle et æg på vejen. Jeg troede det syede og spruttede. Der skete ikke en skid. De rystede på hovedet af mig - og det er ikke første gang, og bliver ikke sidste - og sagde jeg skulle vente til det blev rigtigt varmt. Nu ved jeg hvad de mener.
Vi var på indkøb i City og mødtes med Lene og Kent på en pub. Bojangels hed den, og det var det mest hyggelige sted. Vi sad på koskind, der var sadler man kunne sidde på, krokodilleskind, gl. våben, knive, fodboldtrofæer, dyreskeletter osv. hang overalt. I loftet var klistret pengesedler fra mange forskellige lande - ca. 5 M2 - og støvler hang overalt i loftet. Det var klart et sted vi kunne bruge mange timer bare at kigge på ting. Nå, udvalget af øl var vist også ok. ;)
Derefter aflagde vi Museet for Royal Flying Doctors et besøg. Det var meget interessant og vi fulgte udviklingen fra starten som siden. De gør et fantastisk arbejde, og det startede i 1934. Idemanden var John Flynn og han han har også æren for School in the air. En meget foretagsom mand, som nyder stor respekt.
Vi skulle have været på Museum for at følge op på aboriginernes kultur og historien om Strehlow. Vi var lidt for sent og ville kun have en time, så vi udsatte det og fortsatte til en Nationalpark kaldet McDonald West. Der besøgte vi et sted der hed Simpsons Gab. En gåtur i bjergene som endte i et vandhul. Hvor det kom fra er lidt usikkert, for her har ikke regnet siden 1988. Det var røde klipper i alle nuancer og sparsom, nøjsom beplantning. Det var smukt.
Mandag den 9.10.13.
Mandag morgen startede alle vogne kl. 8.30 og vi skulle besøge School of the Air. Vi besøgte stedet mens de arbejdede, så vi fulgte undervisningen i verdens største klasseværelse. Afstanden fra den tætteste elev er 60 km. til 1500 km. Fra Alice Springs. Det er et spændende arbejde der udføres og der undervises både i alm. boglige fag, gymnastik, musik, håndarbejde og sågar svømning. Altså uden vand. Vi så billederne fra svømmeundervisning og det er selvfølgelig kun principperne. Kan man lære at flyde uden vand? Her er det normalt at børnene når de er ca. 13 - 14 år, flytter på en slags kostskole, og kun er hjemme i ferierne. Nogle endda fra 11 år. Da vågnede danskerne op og vi havde mange spørgsmål.
Derefter tog vi på aboriginermuseet og prøvede at forfølge historien om Strehlow som var en dreng af tyske missionærer der opvoksede op hos abo. Som voksen antropolog fik han abo. hellige sten i sin varetægt, men abo. følte han forrådte dem ved at tage billeder af stenene og sælge dem. Helligdommene ligger forøvrigt i kælderen på museet, og må og kan kun vises af særligt indviede.
Om aftenen havde vi inviteret fam. ud og spise så vi kunne sige ordentlig tak for en utrolig god ferie. De unge syntes vi skulle starte på pub så de gav lige en omgang. Smadder hyggeligt.
Vi sagt på gensyn og godnat, for fam. Sebelius skulle alle køre kl. 7 om morgenen. Og der stod vi så om morgenen alle mand, og skulle vinke farvel. Så ophørte det sjove lige pludselig. - Vi glæder os alle til vi ses igen i Kolding.